SKILSMISSERÅDGIVNING
Skilsmisse er en af de største belastninger, der kan ramme os i voksenlivet
Det er afgørende for jeres egen og jeres børns trivsel, at I forsøger at etablere et venligt og respektfuldt forhold til hinanden. Det kan være en vanskelig kunst i en tid, hvor der skal træffes store og afgørende beslutninger, mens I er mest i krise.
Læs mere om skilsmisserådgivning her
Mange par overvejer - af gode grunde - deres skilsmisse i lang tid
Tvivlsrådgivning er en metode, der kan støtte jer i en periode med svære overvejelser. Det kan være tungt at få hul på de store samtaler og særligt at få dem til at forløbe godt
I tvivlsrådgivning kan vi arbejde med de konkrete aftaler, der skal til for at I får det fornødne rum til jeres overvejelser og for at sikre så meget stabilitet for jeres børn i perioden som muligt
Børn vokser op i mellemrummet mellem deres forældre. Det klima, der er imellem jer er deres tryghed. Derfor er de bedste beslutninger om børnene dem, I kan træffe i gensidig respekt og forståelse. Konflikter mellem jer er det sidste, jeres børn har brug for. Det er min opgave at fokusere skarpt på, hvad jeres børn ville ønske sig af jer. Som hovedregel er det et langt højere ønske for dem, at I er ok med hinanden, end hvordan I fx fordeler samvær og økonomi
Efter skilsmissen kan opsplitningen af hverdagen kræve endnu mere af jeres samarbejde end før. I skal gøre jer erfaringer med at være forældre sammen på en ny og ukendt måde. Det er almindeligt, at der opstår mange misforståelser i denne periode. Det kan lægge kimen til en dårlig kommunikation om børnene på sigt. I kan få hjælp til at forebygge opstartsproblemer og holde kommunikationen på sporet, indtil I har etableret et godt forældersamarbejde
Skillsmisseperioden trækker store veksler på dig som enkeltperson. Der er stor usikkerhed på næsten alle fronter - tilknytning til dine børn, økonomi, bolig, muligheder og hverdagsrytme. Det er en tid, hvor mange glemmer at drage omsorg for sig selv. Brug dit netværk og søg støtte hos andre. Du kan også søge støtte i et individuelt forløb