Ved den første fælles parsamtale aftaler vi, hvordan vi bedst tilrettelægger et forløb ud fra jeres behov og muligheder
Der er en god grundskabelon for parterapi, som jeg foretrækker at bruge:
Første fælles parsamtale
En individuel samtale med jer hver
Herefter fortsat fælles forløb
Ved den første fælles parsamtale skal jeg danne mig et overblik over jeres situation og jeres problematik. Jeg spørger til jeres mål for forløbet og afsøger jeres motivation. Allerede her vil jeg tage fat på det mønster, der som regel er årsag til, at I mister kontakten til hinanden i hverdagen
I de individuelle samtaler skabes et rum, hvor jeg lærer jer hver især bedre at kende. Jeg vil høre til jeres tidligere erfaringer med at være i nære relationer, da de spiller en stor rolle for måden, vi er i parforhold på. Vi taler også om, hvordan jeg kan sikre, at parforløbet bliver så trygt som muligt for jer hver især. Jeg holder ikke på hemmeligheder i forhold til din partner, men jeg hjælper dig med, hvis der er noget der er svært at få sagt i det fælles rum
Efter de individuelle samtaler fortsætter det egentlige parterapeutiske forløb